Kort (geografi) - La Línea de la Concepción (Línea de la Concepción, La)

La Línea de la Concepción (Línea de la Concepción, La)
La Línea de la Concepción eller blot La Línea er en by i den autonome region Andalusien i Cádiz i det sydligste Spanien. Byen ligger på det inderste af den halvø, hvorpå Gibraltar ligger, og byen støder direkte op til den britiske oversøiske territorium, som den har tætte økonomiske og sociale bånd med. La Línea ligger på det flade sandområde neden for Gibraltarklippen.

Navnet stammer dels fra den grænselinje (línea), der er til Gibraltar, dels fra Jomfru Marias ubesmittede undfangelse (Inmaculada Concepción). Indbyggerne i byen kaldes på spansk linenses.

De første bosættelser på stedet kan dateres tilbage til det 18. århundrede, hvor stedet hørte under San Roque nogle få km mod nord, indtil det i 1870 blev en selvstændig by under det nuværende navn.

Indbyggerne i La Línea de la Concepción har traditionelt arbejdet i Gibraltar helt tilbage i det 18. århundrede, hvor Gibraltar var en vigtig havn. Dette forhold stoppede, da den spanske regering gennemførte en total lukning af grænsen i perioden 1969-1982 efter en strid, der stammede fra 1960'ernes Franco-periode og drejede sig om Gibraltars suverænitet. De sidste begrænsninger angående passage af grænsen blev fjernet i 1985.

La Línea står for leveringen af en stor del af frugt og grønt til Gibraltar; derudover har byen produktion af kork, spiritus og fiskeprodukter. Der findes desuden en betydelig militærgarnison med stærke forsvarsværker i byen samt en havn.

 
Kort (geografi) - La Línea de la Concepción (Línea de la Concepción, La)
Land - Spanien
Spaniens flag
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa. Spanien dækker hovedparten af Den Iberiske Halvø. Landet omfatter også De Baleariske Øer i Middelhavet og De Kanariske Øer i Atlanterhavet, de nordafrikanske byer Ceuta og Melilla, samt adskillige småøer i den vestlige del af Middelhavet. Med undtagelse af en lille landgrænse med Gibraltar, grænser det spanske fastland i syd og øst op til Middelhavet. I nord og nordøst grænser det op til Frankrig, Andorra og Biscayabugten, og i vest og nordvest op til Portugal og Atlanterhavet. Spanien deler som det eneste land i Europa landegrænse med et afrikansk land (Marokko).

Spanien er med sine 505.990 kvadratkilometer det største land i Sydeuropa, det næststørste land i Vesteuropa og EU, og det 4. største land i Europa. Det er Europas 6. og EU’s 5. folkerigeste land. Spaniens hovedstad og største by er Madrid. Andre vigtige storbyer er Barcelona, Valencia, Sevilla, Bilbao og Málaga.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EU Baskisk (Basque language)
CA Catalansk (Catalan language)
GL Galicisk (Galician language)
OC Occitansk (Occitan language)
ES Spansk (Spanish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Marokko 
  •  Andorra 
  •  Frankrig 
  •  Gibraltar 
  •  Portugal 
Subnational enhed
By, Landsby,...